Sundhedseftersyn og vaccination af kaniner
Det anbefales, at kaniner får et årligt sundhedseftersyn, hvor dit kæledyrs sundhedstilstand gennemgås sammen med dig.
Ved sundhedsundersøgelsen gennemgås din kanin fra snude til halespids. Det vil sige, vi undersøger dyrets tænder, foderstand, lytter på hjerte og lunger, mærker efter forandringer i huden osv. Hvis du har lagt mærke til ændringer i din kanins opførsel, vægt eller aktivitetsniveau, er det vigtigt, du fortæller om det, så vi sammen bedst muligt kan holde dit kæledyr sundt og rask.
I forbindelse med sundhedseftersynet vil du få tilbudt vaccination af dit kæledyr efter de gældende retningslinjer.
Vaccination beskytter mod forskellige virussygdomme.
Kaniner vaccineres mod myxomatose og rabbit haemorrhagic disease (RHD1 og 2).
Når dit kæledyr er vaccineret hos os, sørger vi for, at du får tilsendt en reminder på e-mail, når det igen er tid til det årlige sundhedseftersyn.

Skal din kanin vaccineres, så ring til os på 45 70 80 90 for at bestille en tid.