Dyrlæge Nina Vejlsted
Nina Vejlsted ejer af dyreklinikken “Dyrlægen i Nærheden”, som er beliggende i Hedehusene, som ligger mellem Roskilde og Tåstrup. Jeg er uddannet dyrlæge i 2001 og har mere end 20 års erfaring med behandling af kæledyr fra Ansager Dyrehospital, Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik og Roskilde Dyreklinik.
Jeg har taget efteruddannelse indenfor både ultralydsscanning, anæstesi, medicinsk og kirurgisk behandling, hjertescanning og i kaninsygdomme.
Jeg har taget en flerårig internationalt anerkendt efteruddannelse og har opnået general practitioners certificate (GPCert) i medicinsk og kirurgisk behandling af hund og kat.
Jeg synes, min vigtigste gerning som dyrlæge er – i samarbejde med dig som ejer – at hjælpe dit kæledyr til den bedst mulige livskvalitet så længe som muligt. Dyrene skal have et værdigt og godt liv, så længe de er her.
Jeg elsker at udføre operationer, hvor jeg meget hurtigt kan afhjælpe et specifikt problem – det kan være en livmoderbetændelse, fjernelse af en knude eller blæresten, men også sterilisation og kastration af både hunde, katte og kaniner.
Jeg har også en stor interesse i udredning af medicinske patienter. Det detektivarbejde, der skal til for at finde ud af, hvad et kæledyr fejler, er meget spændende. Derefter følger som regel et samarbejde med dig som ejer i at finde den bedst mulige behandling, som sikrer kæledyrets trivsel. Her er kontakten til dig som ejer meget vigtig, og jeg står til rådighed med sparring og rådgivning i hele forløbet.
