Sundhedseftersyn og vaccination af hund.
Det anbefales, at hunde får et årligt sundhedseftersyn, hvor dit kæledyrs sundhedstilstand gennemgås sammen med dig.
Ved sundhedsundersøgelsen gennemgås kæledyret fra snude til halespids. Det vil sige, vi undersøger dyrets tænder, foderstand, lytter på hjerte og lunger, mærker efter forandringer i huden osv. Hvis du har lagt mærke til ændringer i dit kæledyrs opførsel eller aktivitetsniveau er det vigtigt, du fortæller om det, så vi sammen bedst muligt kan holde dit kæledyr sundt og rask.
I forbindelse med sundhedseftersynet vil du få tilbudt vaccination af dit kæledyr efter de gældende retningslinjer.
Vaccination beskytter mod forskellige virussygdomme.
Hos hund vaccinerer man typisk mod hundesyge, parvovirus, leverbetændelse, kennelhoste og leptospirose.
Hvis din hund skal med ud at rejse, laver vi et eu-pas og rabiesvaccination.
Når dit kæledyr er vaccineret hos os, sørger vi for, at du får tilsendt en reminder på e-mail, når det igen er tid til det årlige sundhedseftersyn.

Skal din hund vaccineres, så ring til os på 45 70 80 90 for at bestille en tid.