
Nærhed og omsorg for dig og dit kæledyr
Dyrlægen i Nærheden er din lokale dyrlæge i Hedehusene, der behandler hunde, katte, kaniner, marsvin og små gnavere.
Dyrlægen i Nærheden ejes af dyrlæge Nina Vejlsted, der har mere end 20 års erfaring indenfor medicinsk og kirurgisk behandling af kæledyr.
På klinikken tilbydes medicinsk og kirurgisk behandling, tandbehandling, røntgen, ultralydsscanning – herunder hjertescanning (eccocardiografi), laboratorieundersøgelser og forebyggende undersøgelser og vaccination. Du kan derfor i langt de fleste tilfælde få den fulde behandling af dit kæledyr hos Dyrlægen i Nærheden.
Det er vigtigt for os, at både ejere og kæledyr føler sig trygge hos os. Vi har indrettet lokalerne til at understøtte dette.
I venteværelset er der opdeling, så katte, kaniner og de andre mindre kæledyr kan sidde adskilt fra hundene – læg mærke til skiltningen.
Ved dags indlæggelserne i forbindelse med operation har vi indlæggelsesfaciliteter varme i gulvet og lyddæmpende plexiglas. Dette vil give dyrene mulighed for en rolig opvågning.
Klinikken har et godt samarbejde med andre dyreklinikker, der kan tilbyde mere avancerede behandlinger, hvis der er behov for det.
Der er parkeringsmulighed lige foran dyreklinikken, så det er nemt at komme hertil også fra Roskilde og Tåstrup. Der er få minutters gang fra Hedehusene Station.
Har du spørgsmål til os om dit kæledyr, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Klik på kontakt knappen og se vores kontakt oplysninger.